Mortens-aften

Mortensaften

Vi har knyttet skikken omkring Mortensaften til en legende om biskoppen i Tours, der hed Martin (Morten). Han skal have skjult sig i gåsestien, da pavens udsendinge 11. november kom for at udnævne ham til bisp, hvad han ikke var meget for. Gæssene skræppede op og forrådte hans skjulested, og det blev han så vred over, at han bestemte, at der hver den 11. november skulle slagtes gæs.

En gås er en stor fugl, som det dels kunne være svært at have i en normal ovn og dels er det for meget mad til en almindelig husholdning. Derfor er det ikke gås, men and, som vi spiser Mortens aften.

 

Overtro, varsler og vejrvarsler for 11. november:

 

Regn på Mortensdag varsler en mild vinter

Hvis der kommer sne på Mortensdag bliver det liggende hele vinteren

Mortensaften blev der også taget varsler om vejret for vinteren

 

En mild Mortensaften lover ganske ofte en hvid jul

Fryser tre sandkorn sammen natten efter Mortensaften fryser alle nætterne sammen og det bliver streng vinter

Det rengjorte brystben fra Mortensgåsen kunne også bruges til at tage bestik af vinterens vejr. Benet holdes op mod lyset hvis farven er hvid betyder det sne og slud hvis farven er brun betyder det streng kulde. det er farven på det øverste del af brystbenet der varsler om tiden før jul og den nederste del af brystbenet varsler tiden efter jul.