Nyhedsbrev august 2018

 august 2018

 

Efter den varmeste sommer i umindelige tider er temperaturerne dalet til et mere normalt niveau. Vi klager selvfølgelig ikke over den pragtfulde sommer vi har haft, men når vi skal arbejde er det nu engang rarere, når temperaturerne ikke er alt for høje. Det er nu faktisk også rart nok at der er kommet lidt regn og græsset igen er grønnere både hos os og hos naboen.

 

 

I begyndelsen af august – den 3. – havde vi fredagsbuffet. Det var som om kunderne lidt havde glemt at vi var her hen over sommeren – og på det tidspunkt var det stadig varmt og mange havde sikkert også stadig ferie. Vi valgte at gennemføre på trods af lidt mindre tilslutning end normalt.

 

 

RANDERS UGEN

I forbindelse med Randers Ugen forsøgte vi med et nyt tiltag – Højrebsbuffet. Vi må konstatere at vi simpelthen ligger alt for langt væk fra midtbyen, hvor Randers Ugen har sit højdepunkt, til at nogen synes det er interessant. Vi synes det er ærgerligt at Randers Ugen kun er for Randers centrum og havde håbet på tilslutning til vores arrangementer. Vi blev desværre nødt til at aflyse – både de 4 aftener med Højrebsbuffet og også vores sædvanlige fredagsbuffet – pga manglende tilslutning og opbakning.

 

 

Vi har almindelig fredagsbuffet d. 31. august på Fjordgården.

 

 

JULEFROKOST

Vi har længe været klar med menuerne til julefrokosterne 2018. Det gælder både internt på Fjordgården, men også ud af huset hos Byens Diner. Folk og firmaer begynder også at spørge efter det, så vi er klar på hjemmesiderne og arbejder på annoncering.

 

Tænker du eller dit firma på julefrokost i år, så kig ind på hjemmesiderne www.fjord-gaarden.dk og www.byens-diner.dk eller kontakt os på tlf: 8640 2425 eller mail: fjord-gaarden@mail.dk og byens-diner@mail.dk alt efter om det er i huset eller ude af huset.

 

 

VILDTAFTEN

På trods af den manglende tilslutning til vores højrebsbuffet i Randers Ugen, har vi alligevel et andet arrangement i støbeskeen. Vi har tænkt os at holde VILDT-aften, fredag og lørdag i uge 43 (det er i slutningen af oktober). Vi håber I vil bakke op om dette arrangement. Sæt kryds i kalenderen for 26/10 og 27/10.