Nyhedsbrev

Vi går mod lysere tider. Foråret stikker næsen frem, fuglene synger og blomsterne bryder gennem isen eller rimfrosten.

 

Vi er nu ikke længere bundet af corona-restriktioner og de normale tilstande ser ud til at vende tilbage. Personligt kunne vi måske godt tænke os at folk stadig passer på sig selv og hinanden og tager hensyn. Fx beder vi fortsat folk om at spritte af. Det gjorde vi også før corona og det vil vi fortsætte med fremover.

 

Vi har overstået årets travleste tid i november og december med julefrokoster både i huset og ud af huset.

I huset nåede vi at få afviklet de fleste julefrokost-dage, bortset fra den sidste, som blev aflyst af myndighederne.

En del aflyste deres julefrokost hos os inden det blev et krav – nogen dog ved at tage julefrokosten hjem i firmaet i stedet for at holde den hos os.

Vi blev mødt af enkelte sure kunder, som når de aflyste deres julefrokost, ikke kunne forstå, at vi var nødt til at kræve en betaling af 50 % af beløbet – hvilket faktisk også stod i den udsendte bekræftelse. Det beklager vi selvfølgelig, men når vi har købt råvarer ind og har engageret personale har vi nogen udgifter, som vi er nødt til at få dækket ind, hvis vi skal have en mulighed for at holde skindet på næsen og overleve som firma. Folk blev hver gang tilbudt at de kunne få tilsvarende mad hjem, hvis de ville undgå regningen på de 50 %.

 

Generelt var folk dog meget tilfredse og glade for den mad vi serverede og leverede før og efter jul. Igen i år var der stor søgning på vores specielle julebuffet til 1. og 2. juledag.

 

Nytårsaften havde vi også rigtig mange ordrer igennem og mange kunder har rost maden.

 

Vi valgte at slå vores konfirmationsmenuer ud af huset 2022 op allerede i julen, for vi ved jo at når folk er samlede begynder de også at planlægge de kommende familiefester. Derfor synes vi det var en god ide at være på forkant og melde ud allerede på det tidspunkt. Disse menuer ligger selvfølgelig på vores hjemmeside og er slået op på facebook.

 

I januar og delvis i første halvdel af februar lukkede vi ned pga corona og restriktioner, men ligeså stille er vi startet op og vi nyder at være i gang igen.

 

forårsblomster